?

Log in

No account? Create an account
entries friends calendar profile Previous Previous Next Next
Interview with Lasse Nielsen (Panbladet №8, Oct 2006) - Making dreams come true...
demisg
Interview with Lasse Nielsen (Panbladet №8, Oct 2006)

------------------------------
Original article (in Danish)
-----------------------------
 HAN HAR DET LISSOM DIG

T E K S T _ Søren Bygbjerg

F O T O _ Steen Herdel /

Det Danske Filminstituts Billedarkiv

K O N T A K T _ bygbjerg@panbladet.dk

Drengekærlighed på lejrturen og bøssekys ved skovsøen. Lasse Nielsen gjorde homoseksualitet til et tema i dansk ungdomsfilm. Panbladet har mødt ham 30 år efter.

 

Man glemmer aldrig det første kys. Lyset flimrer, og verden begynder at snurre rundt, når mund møder mund.

Tre lange minutter varer scenen, hvor Bo og Kim – de to hovedpersoner i ungdomsfilmen ’Du er ikke alene’ – kysser, krammer og kæler med hinanden i lysningen ved en skovsø et sted i Nordsjælland, mens Sebastians bløde stemme på lydsporet synger titelsangen, som blev en landeplage dengang i 1978. Det var det første kys mellem to drenge i nogen dansk spillefilm, og det er stadig den scene, som står stærkest, når man genser filmen.

 

”’Du er ikke alene’ er gået hen og blevet en kultfilm,” siger instruktøren Lasse Nielsen med en vis tilfredshed i stemmen. Panbladet har fundet ham på en netcafé, mens han rejser rundt i Asien, til en snak om ham selv og hans banebrydende ungdomsfilm fra 70’erne.

 

Vi er alle sammen sammen

Lasse Nielsen har aldrig gået på filmskole, men lærer i stedet håndværket som ivrig smalfilmamatør.

 

”Jeg havde altid været interesseret i film. Helt tilbage til 8 mm-filmen, hvis du kan huske det,” fortæller han. ”Før jeg indspillede min første spillefilm, ’La’ os være’, lavede jeg 20-25 film på smalfilm. Der var ingen lyd på, så jeg lærte at fortælle ved at se billeder.”

 

På seminariet, hvor Lasse Nielsen i begyndelsen af 70’erne læser til fritidspædagog, laver han sin første længere film. ”Fordi jeg er ordblind, havde jeg ikke så nemt ved at lave skriftlige opgaver. I stedet valgte jeg at lave en film. Den hed ’Vi er alle sammen sammen’. Den varede omkring en time og fortalte den same historie, som ’La’ os være’, men altså på 8 mm.”

 

Far til fire all over

Med producenten Steen Herdel i ryggen lykkes det Lasse Nielsen at indspille sin første professionelle spillefilm, ’La’ os være’. Da den får premiere i 1975, bliver den en overraskende succes og går for fulde huse i biografen i seks måneder i træk. ”På det tidspunkt var der ikke noget, der hed ungdomsfilm. Kun børnefilm. Det var ’Far til fire’ og ’Min søsters børn’ all over! Detlavede ’La’ os være’ om på. Den åbnede op for ungdomsfilmen – ‘Mig og Charly’, ‘Vil du se min smukke navle’, ‘Johnny Larsen’ og alle de der film. Jeg er lidt stolt af, at jeg var med til at åbne den port.”

 

Romantik på lejrturen

Med inspiration fra bogen ’Fluernes herre’ fortæller ’La’ os være’ historien om en gruppe børn og unge, som tager af sted på lejrtur til en ubeboet ø, mens pædagogerne strejker. Det starter godt, men idyllen holder ikke længe, og filmen ender i vold og mord.

 

Et lyspunkt i den ellers dystre historie er en sidehandling om to 12-årige drenge, Bo og Sven H., og deres spirende kærlighed. Forholdet kulminerer i en fin, lille scene, hvor de to kryber sammen under samme dyne i deres hule i skoven og smider underbukserne for næste morgen at vågne i hinandens arme.

 

”Jeg havde selv den samme erfaring, da jeg var i den alder. Jeg er faktisk glad for, du nævner det, for jeg har en fornemmelse af, at mange stadig tror, at drenge i den alder ikke kan have noget forhold til hinanden, og det har altid været et problem at skildre I danske film.”

 

Måske ku vi – ikke alligevel

Netop de problemer står Lasse Nielsen pludselig selv i, da han skal indspille sin næste film, ’Måske ku vi’. I dag er han så utilfreds med filmen, at han foretrækker ikke at tale om den.

 

”Når jeg laver film, arbejder jeg meget med drømme og fantasier. Jeg havde en fantasi om to drenge, der ligger på et billardbord og kysser hinanden. Scenen var med i manuskriptet. Men den blev aldrig lavet, for holdet bag filmen var meget heteroseksuelle, hvis du forstår, hvad jeg mener?. Så den røg ud,” lyder det bittert fra Lasse Nielsen.

”Og der var også en anden scene, hvor hovedpersonen, Karl, ridder halvnøgen på en hest, men den røg også ud. Alle de der scener, de røg ud.”

 

Ikke til at komme udenom

Oplevelsen med ’Måske ku vi’ lærer Lasse Nielsen, at hvis han skal have homoseksualitet med i sine film, så skal det ikke være til at komme udenom – og ikke bare være tilstede i korte scener, som kan klippes ud af manuskriptet. Resultatet kender vi: I hans næste film, ’Du er ikke alene’, står det klart fra scene nr. 1, at hovedpersonen, den 15-16-årige Bo, er bøsse, og filmen slutter med den famøse kyssescene, hvor han er i lag med Kim, som er søn af forstanderen på den efterskole, hvor handlingen udspiller sig.

 

De unge skuespillere har ikke selv nogen problemer med filmens kærlighedsscener, husker Lasse Nielsen. ”Jeg havde en stor fordel, fordi jeg er pædagog. Jeg havde lært en masse om, hvordan folk er sammen. Vi arbejdede med ungerne I flere uger, så de lærte hinanden godt at kende. Det tror jeg var en stor hjælp.”

 

Forbudt for børn

’Du er ikke alene’ udløser en storm i de danske medier ved premieren i februar 1978. Ikke så meget på grund af filmen selv, som på grund af Statens Filmcensurs afgørelse om at forbyde filmen for børn under 12 – netop den målgruppe, filmen er henvendt til. ”Det er interessant at sammenligne slutningerne i ’La’ os være’ og ’Du er ikke alene’,” funderer Lasse Nielsen.

”Den første sluttede med en dreng, der smadrer hovedet på en anden med en sten. Den sidste slutter med to, der kysser. Alle kunne gå ind og se den første. Det er åbenbart helt i orden, hvis du smadrer en dreng i hovedet. Men hvis du kysser en anden, så skal det pludselig være forbudt for børn.”

 

Censuren ender dog med at blive ophævet, og filmen bliver en betydelig succes i biograferne med næsten 250.000 solgte billetter – godt hjulpet på vej af al den opmærksomhed, den offentlige debat har genereret. Ikke overraskende tager mange bøsser filmen til sig. ”Jeg fik mange breve fra folk, der fortalte, de også havde følt sådan. Det glædede mig meget,” mindes Lasse Nielsen.

 

En personlig historie

Da de frigjorte 70’ere bliver til de nykonservative 80’ere, går Lasse Nielsens antiautoritære ungdomsfilm af mode. Han skriver 5-6 manuskripter, bl.a. et sammen med Kim Schumacher, men bliver hver gang afvist på Filminstituttet. Til sidst kaster han håndklædet i ringen og vender tilbage til sit gamle arbejde – som pædagog på en ungdomsklub.

”Det havde jo altid været mit job,” siger Lasse Nielsen. ”Jeg lavede ikke film for at tjene penge. For mig havde det altid været en hobby.”

 

I dag, snart 30 år efter hans sidste spillefilm, håber Lasse Nielsen stadig på at kunne vende tilbage til filmarbejdet. De sidste tre år har han arbejdet intenst på et manuskript sammen med sin bror, Carsten Nielsen, som skal realiseres som en spillefilm eller måske en tv-serie med hans gamle producent, Steen Herdel. ”Det er en meget personlig historie. Den handler om mig selv og om to ting, som har været meget vigtige i mit liv: Min interesse for film og min homoseksualitet,” fortæller en entusiastisk Lasse Nielsen, som åbenbart heller ikke har sluppet erindringen om sin første kærlighed. ”Historien løber fra, jeg er 13 år og forelsker mig i en anden knægt, til jeg er 18 og har de første forhold til andre mænd, mens jeg skriver og drømmer om at lave film. Men jeg fortæller ikke, hvordan den slutter!”

 

’Du er ikke alene’ er udsendt på amerikansk dvd og kan bastilles på bl.a. TLAshop.com. Søren Bygbjerg viser klip og fortæller om ’Du er ikke alene’ og andre danske bøssefilm under Gay & Lesbian Film Festival i Århus onsdag 25. Oktober 2006.

 

EN VOVELIG AFFÆRE

’Du er ikke alene’ udløste en mediestorm, da den havde premiere. Panbladet har været i arkiverne og bringer klip fra debatten.

 

”Det er en vovelig affære at skildre unge som de er, det er en provocation – værsgo, her er en provokation.” Pressemateriale for ’Du er ikke alene’, februar 1978

 

”Filmen vil bringe forvirring i de unge sjæle, og derfor mener vi, det er bedst at skåne dem for problemet – altså en stillingtagen til homoseksualitet. De evner ikke på så umodent et udviklingstrin at bearbejde så kompliceret et problem som homoseksualitet.” Filmcensor Ellen Warming i Politiken 21. februar 1978

 

”Det er åbenbart nødvendigt igen at fastslå, at alle mennesker har seksualdrift fra vi er nul år og til vi dør. Det er en kendsgerning, som heller ikke Statens Filmcensur kan rokke ved.” Manuskriptforfatter Bent Petersen i Politiken 22. februar 1978

 

 ”Minoriteter skal ikke forfølges. Men hvorfor denne indædte kamp for at fremstille minoriteternes holdninger som ikke blot ligeværdige, men mere værd end normaliteten?” Kommentar i Kristeligt Dagblad 23.februar 1978

 

 ”At forbyde denne velmente, positive filmdrøm om ung kærlighed i skyggen af voksen intolerance er helt hen i vejr og vind. Men forbudet vidner unægtelig om samme voksne intolerance, og da burde vor voldsliderlige censur være konsekvente og forbyde ungdommen og kærligheden.” Anmelderen Bent Mohn i Politiken 23. februar 1978

 

”De drenge, som senere bliver ”bøsser”, ville under alle omstændigheder være blevet det alligevel. Det kan denne film ikke opfordre til, men tværtimod vise dem at det ikke er noget uartigt og forkert, de laver.” ”En far til 4 drenge” i et læserbrev i BT 27. februar 1978

 

”Jeg forstår nu alligevel ikke, de kunne få nogen drenge til at spille sådan på film. Det fatter jeg altså ikke. Det var der ikke nogen, der fik mig til, selvom jeg så fik penge for det.” Jens på 11 år efter at have set filmen - i Aalborg Stiftstidende 12. Marts

Source:

http://www.panbladet.dk/fileadmin/panbladet/pdf/pb200608_net.pdf 

page 28

Tags: , , , ,

Leave a comment